Terapiforløb i PowerTantra for par
PowerTantra Terapiforløb er til jer, som gerne vil styrke parforholdet med mere kraft, kærlighed og livsglæde. Forløbet giver jer almene parforholdsredskaber og sætter samtidig fokus på netop jeres situation, lige der, hvor I står nu.
Et Terapiforløb strækker sig over tre gange. Hvert forløb har kun 1 par som deltagere. Hver gang har fokus på et særligt aspekt af parforholdet og de redskaber, som kan bruges her. I får øvelser med hjem, som vil styrke jer i forhold til emnet. Vi sætter selvfølgelig også spot på lige netop jeres situation og de udfordringer, som I står med. Vi sørger for at justere sessionerne, så der er plads til at tage det op, som fylder allermest for jer.
Meningen med forløbet er, at I både får et terapeutisk rum til at tage svære ting op og samtidig får et lille kursus i tantriske kernebegreber og et sæt redskaber med jer hjem. Vi stiller vores viden og erfaring til rådighed og forventer, at I begge møder op med åbenhed og vilje til at arbejde for forholdet. Det er en blanding af undervisning, terapi og coaching.
Samtalerne varer 90 min, og både Astrid og Thomas er tilstede. Vi anbefaler, at der går omkring 2-4 uger imellem de tre gange. Det er muligt at tilkøbe ekstra samtaler til den lave takst.
Læs mere om Thomas og Astrid herunder.
I kan vælge mellem tre forskellige forløb, som er vores ABC til parforhold:
Forløb A: Et stærkt forhold og et nærende familieliv
Forløb B: Vrede, kraft og konfliktløsning
Forløb C: Nyorientering
Forløb A: Et stærkt forhold og et nærende familieliv
Dette forløb er til jer, jer, der starter op som forhold og måske familie. Og som vil ruste jer godt til familielivets første svære år for at undgå at ende som 40% af nybagte forældre: i en skilsmisse. I vil gerne bevare alle de gode ting fra forelskelsen, holde seksualiteten flydende i en travl hverdag og klare at være i konflikt med hinanden om stort og småt. Især småt. I vil bruge den gyldne mulighed et forhold giver til at komme dybere i jer selv og hinanden, så I ikke 10 år senere må konkludere, at tiden var spildt.
Det kan PowerTantra hjælpe med. Det er den bedste imprægnering, I kan give jer selv.
1. gang: Få seksualiteten til at flyde
Seksualiteten bliver spist af hverdagens forpligtelser. Og det sker uagtet alle gode intentioner. Den har brug for at vi tager vare på den og giver den en plads. I højsædet faktisk. Det kræver kompromisløshed og vedholdenhed, men det er prisen værd. Den vil svare med meget mere intimitet, tilfredshed og energi. Få inspiration til at bevare seksualitet og lyst i hverdagens udfordringer på en dyb tilfredsstillende måde for jer begge.
2. gang: At håndtere konflikter og partnerens vrede
Det kan ikke undgås at blive vrede på hinanden, når man deler liv og hverdag og går op og ned af hinanden. Den er et vilkår. Men rigtig mange slår sig grimt på den. Lad være med det! Lær at acceptere vreden og se den som en kraftfuld læreproces, hvor I kan blive bedre til at stå stærke sammen og hver for sig. Konflikt er ikke en fejl, det er en drivende og skabende kraft.
3. gang: Proces og nærvær
Proces er bevægelse, udvikling og forandring. Proces er liv, for alt levende er i bevægelse. Hvis vi sammen kan være i proces, vil vores forhold blive mere modstandsdygtigt overfor pludselige forandringer. Vi kan bevæge os sammen i stedet for, at kun den ene rykker, eller vi går hver sin vej. Der gives selvfølgelig ingen garantier, men vi står stærkere, hvis vi har øvet os i at give slip og tage imod. Det kræver nogle færdigheder som f.eks. tillid, ærlighed og evnen til at sanse, hvad der rører sig i mig. Og det kræver et andet syn på vanskeligheder, fejl og problemer. For det er her, at vi for alvor kan vokse og udvikle os.
Forløb B: Vrede, kraft og konfliktløsning
Dette forløb er til jer, som kan mærke at konflikterne æder jer op. Enten ved at de fylder for meget, eller for lidt. Eller begge dele. Mange gode par taber til vreden.
Vrede er en naturlig følelse, en grundfølelse vi alle har. Den skal bruges til at sætte grænser, det er den simple grund til, at vi har den. Og alligevel smadrer den ofte det hele.
Hvordan løser man en konstant vrede hos en af parterne. At den springer op som trold af en æske? At man selv er bange for den? At den tager glæden, kærligheden og lysten?
PowerTantra handler om at få fat i sin kraft og integrere den. Og her er vrede et afgørende tema.
1. gang: Kontrol og amok: en ond cirkel
Vi skal udfolde vredens væsen, dens formål og dens karakteristika. Vi skal se på, hvad I hver især har med jer i bagagen omkring vrede, og hvordan den volder jer problemer i jeres liv i dag. Måske er den ene vred og den anden aldrig, eller måske flammer I begge hurtigt op. Eller måske har I lagt låg på vreden og er ved at brænde op indvendig. Vi skal have fat i vreden og de mest grundlæggende måder at håndtere den på uden at fortrænge den.
2. gang: Redskaber til at arbejde med vrede
Vi går videre med redskaber til at tillade vreden at være der. Det er helt normalt at være bange for sin egen eller partnerens vrede, men hvis I kan samarbejde omkring det, er der virkelig et stort potentiale for vækst og dybere kontakt. Det skal foregå i det rigtige tempo, så begge er tilpas, så vi finder frem til de redskaber, der passer lige til jer.
3. gang: Fra polarisering til polaritet
Polarisering er, når vi ser på den anden som en fuldkommen idiot, der ikke ingenting forstår. Og som jeg har ret til at pukke på og tale grimt om. Polaritet er, når vi kan mødes i forskelligheden, acceptere den og måske endda sætte pris på, at vi hver især bidrager med noget, som den anden ikke har. Når vi bliver bedre til at finde ind i polaritet, kan vi udnytte den ekstra spænding, der ligger i forskellen. Den giver forholdet dynamik, farve og energi. Og vi kan møde hinanden med større respekt og ligeværd. Også selvom vi stadig kan være uenige og snuppe et rask skænderi.
Forløb C: Nyorientering
Dette forløb er til jer, som står i en ny situation: børnene er flyttet hjemmefra, eller arbejdslivet er ophørt. Parforholdet skal løftes ind i nye rammer, og det kan være svært, efter samme hverdag og vaner i mange år.
Det er egentlig en overskudssituation, fordi det ofte betyder, at der er mere tid til hinanden. Men hvordan griber man det overskud an? Dukker gamle ting op? Presser nyt sig på?
I vil få inspiration til at finde en ny vej frem med vægt på et parforhold med kraft, kærlighed og tantrisk proces. Med plads til de ting, I måske har længtes efter.
1. gang: Lyst, kraft og tantrisk proces
Vi kigger på forholdets tilstand: hvordan har seksualiteten det? Og kærligheden? Hvor mødes I bedst? Hvad savner I hver især at udfolde i jer selv og i parforholdet. Hvor kunne jeres næste fælles skridt være: mere kraft, lyst og sex? en dybere hjertekontakt eller måske ? Vi ser på det, der er bygget op og hvor det kan føre jer hen. Og om eller hvor der ligger et potentiale for tantrisk proces gemt.
2. gang: Tantra er sex, kærlighed og spiritualitet
Tantra er når sex, kærlighed og spiritualitet aktiveres, folder sig ud og samarbejder. Det kan lyde mystisk, men det er en meget skøn tilstand. De tre fænomener styrker hinanden og er faktisk er hinandens forudsætninger. Jo bedre seksualiteten virker, jo mere kærlighed vil der ofte komme. Hvis spiritualiteten bliver udfoldet, vil det åbne hjertet. Åbenhed i seksualiteten for forening, åbner for spiritualiteten.
Vi undersøger, om der er noget, der spirer hos jer i et eller flere at disse områder.
3. gang: Et større perspektiv
I er nået halvvejs i livet, hvad vil I gerne nå sammen og hver for sig, inden I lukker øjnene for sidste gang? Hvad vil I gerne bruge ressourcerne til?
Tantra kan åbne for meget større perspektiver på livet, og kan igangsætte nogle større livsforandrende processer. Denne gang skal vi tale om mere avancerede aspekter af tantra.